Hundeadfærdsbehandling


Hundeadfærdsbehandling

Vil du have professionel hjælp af en erfaren Hundeadfærdsbehandler til at ændre din hunds adfærd, permanent og positivt?

Du kan vælge mellem følgende løsninger, eller kontakte mig hvis du gerne vil have en snak om, hvad der er det rigtige for dig.

 

Adfærdsbehandling - Stor Pakke:

Adfærdsbehandling af 2 timers varighed i dit hjem.
Før mødet udfylder du et spørgeskema jeg sender til dig, og til vores konsultation giver jeg dig værktøjerne til at ændre på jeres problematikker.

1 - 1½½ times opfølgning/ekstra træningstime ca. 6 uger senere i dit hjem. hvor vi træner videre på jeres problematik. Her kan vi udfordre din hund mere på dens problematikker, da den kender træningen, og sammen øge sværhedsgraden mens jeg coacher jer og giver dig indsigt i læringsteori og den rigtige øgning af sværhedsgrad for din hund.

Detaljeret, skriftlig behandlingsplan med øvelser og resumé af vores møde, trin-for-trin vejledning i øvelser, samt Træningsvejledninger i PDF-format sendt på mail.

Hjælp fra mig via mail eller telefon efter behov i 3 måneder efter konsultationen.

Pris: 3200,- + kørsel.

Den store pakke er især til dig, der har en hund med problemer af sværere karakter, hvor vi skal ses flere gange for at klæde dig godt på til at ændre din hunds adfærd.
Her har vi træningstid til at nå i dybden med jeres problematik, og er løbende i kontakt, så vi er sikre på, at du anvender dine træningsværktøjer korrekt.

Stor pakke kan f.eks. bruges til separationsangst, gøen/aggression mod andre hunde, aggression mod mennesker, eller andre problemer, der har varet lang tid, hvor adfærden tager tid og ressourcer at løse.


Adfærdsbehandling - 
Lille Pakke:

Adfærdsbehandling á 2 timers varighed i dit hjem.
Før mødet udfylder du et spørgeskema jeg sender til dig, og til vores konsultation giver jeg dig værktøjerne til at ændre på jeres problematikker.

Færdige Træningsvejledninger i PDF-format med trin-for-trin vejledning sendt på mail efter vores konsultation.

Hjælp og svar på spørgsmål via mail eller telefon i 4 uger efter vores konsultation

Kort telefonisk opfølgning 4-6 uger senere, så vi er sikre på I træner optimalt.

Pris: 2100,- + kørsel.

Den lille pakke er til dig, der har brug for her-og-nu råd til at ændre din hunds adfærd. Du får koncentreret teori og en grundig indføring i professionel hundetræning, og står herefter på egne ben.
Den lille pakke kan bruges til mindre adfærdsproblemer, hyperaktiv adfærd, gode råd når der er problemer med to hunde, en god start med hvalp, eller problemer med hvalpen som hvalpebid, rastløshed eller renlighed. 

Ved bestilling sender jeg en bookingmail med nærmere detaljer og den endelige pris, inkl. kørsel.

Alene Hjemme / Separationsangst:

Alene hjemme laves kun som stor pakke, da der er stort behov for støtte og sparring gennem forløbet.
Vi mødes fysisk i to timer, hvor vi sammen gennemgår metoden og øver starten på alene hjemme.

Her har vi ikke en fysisk opfølgning, men i stedet 4 samtaler gennem forløbet via telefon eller Skype, samt hjælp via mail efter behov i 3 måneder.

Pris: 3200,-

 

Video / Telefon Adfærdsrådgivning:

Har du brug for rådgivning om et mindre adfærdsproblem, bor du langt væk, eller har du ikke mulighed for et besøg i dagtimerne, kan vi tale sammen via Skype,  eller telefon. På Skype kan vi også dele videoer nemt med hinanden via skærmdeling. 

Du behøver ikke at have programmet installeret for at bruge det, jeg inviterer dig blot via mail.

Videoer af din hunds adfærd kan ofte være en god idé at sende, og vi bruger tid på, som ved en fysisk adfærdsbehandling, at gennemgå historik, stressanalyse og symptomer, så du får de rigtige redskaber til din hunds adfærdsproblem.

Pris: 400 kr. pr. 30 minutter.
Til et adfærdsproblem skal du regne med en samtale på minimum 1½ time, til mindre træningsproblemer kan 30-60 minutter give dig de redskaber, du har brug for.

Er det relevant for dit problem, sender jeg dig færdiglavede  Træningsvejledninger via mail efterfølgende.

Du kan også vælge at jeg skriver en detaljeret behandlingsplan til dig efter vores samtale. Tilkøb af Behandlingsplan: 300,- 

Der betales med Mobilepay eller bankoverførsel straks efter rådgivningen.

Hvordan Foregår en Hundeadfærdsbehandling?
En adfærdsbehandling foregår i dit hjem, og varer ca. 2 timer, af og til lidt mere.

Den første time bruger jeg på at interviewe dig om din hund, for at
få et dybt indblik i problemets karakter, og jeg laver ofte nogle enkle operante øvelser med hunden for at få en fornemmelse af hundens frustrationstærskel, nuværende stressniveau og måde at lære på.

I den anden time fortæller jeg ærligt, hvad jeg ser, og hvordan vi ændrer din hunds adfærdsproblem. Ofte vil vi i anden time prøve træningen i praksis, evt. udendørs.

Du får konkrete værktøjer og en indledning i hundens måde at lære på.
Det er ofte en fordel at vi ses flere gange, da både mennesker og hunde lærer bedst ved at dele læringen op i små portioner, og bygge lidt på hver gang.

Jeg vil også se på hundens bevægelsesmønster og, hvis muligt, mærke den igennem for at afdække, om der kan være smerter involveret.
Vi kigger sammen på hele din hunds fortid, mønstre og vaner.

Efterfølgende har du ved valg af Stor Pakke adgang til rådgivning telefonisk og via mail i 3 måneder.


Hvad er en Opfølgningssamtale?

Vælger du Stor Pakke kommer jeg igen efter 4-6 uger, hvor vi ser, hvor langt din hund er, og finpudser de sidste detaljer.

Her taler vi ofte om flere øvelser, der kan laves når den indledende terapi er overstået, for at din hund bliver endnu mere balanceret og selvsikker, og vi træner konkrete setups. Hvis din hund f.eks. har problemer med gæster i hjemmet, kan du invitere en, så vi sammen kan træne på det.

Vi lægger sammen en realistisk plan for, hvordan du bedst kan hjælp din hund fremover og undgå tilbagefald.

Hvad er en Behandlingsplan?

En behandlingsplan  er et referat af alt det, vi sammen får talt om over de 2 timers Adfærdsbehandling.
Den vil ofte indeholde tillæg med trin-for-trin-vejledning i, hvordan du træner din hund, og skal ses som en guide til fremtiden, et resumé af hundens problemstilling, og tillæg i form af PDF-filer med vejledninger til forskellige terapi-øvelser.

Behandlingsplanen er en enorm støtte for dig som hundeejer, da du kan bruge den som støtte og reference, også lang tid efter mit besøg hos dig - derfor er alle mine Adfærdsbehandlinger altid inklusiv en Behandlingsplan.

Adfærdsbehandlingen foregår hjemme hos dig fordi:

  • Hundens vaner og mønstre er dybt påvirket af dens  ejer, omgivelser, og de oplevelser den har været udsat for i dens liv lærer den.
  • Din hund er i høj grad påvirket af det miljø, den færdes i til daglig, og jeg får et langt dybere indblik i hundens dagligdag ved at se dens vante omgivelser, end ved at se den på en træningsplads.
  • Det er ofte nemmere for dig at lære den praktiske del af træningen, hvis vi befinder os i de omgivelser, I fremover skal træne i.

Ændring af adfærd kræver arbejde. Intensiv og konsekvent daglig terapi og træning er nødvendig efter adfærdsbehandlingen for at se og vedligeholde resultater.
Til gengæld får du en gladere, mere selvsikker og harmonisk hund, helt uden brug af straf.

At adfærdsbehandle hunden ved at sætte den i pension eller overgive den til en træner, der giver hunden et intensivt "kursus" på 3-4 uger uden dens familie, vil sjældent give holdbare resultater.
Metoderne er oftest baseret på straf og angst, og der er for stor risiko for traumer og fejlassociering.


Din Og Min Opgave:

Når jeg kommer hjem til dig, er min opgave at være din rådgiver og fortælle dig ærligt, hvad jeg observerer, og hvordan din hunds adfærd kan ændres.

Vi finder sammen en realistisk plan for, hvordan du kan få træningen til at indgå i din hverdag, og jeg er der til at støtte dig i det omfang, du har brug for.

Jeg viser dig rent praktisk hvordan træningen udføres, og jeg fortæller dig, hvorfor vi gør, som vi gør, så du er bedst muligt klædt på til opgaven.

At træne en hund med adfærdsproblemer kan være en stor opgave som ejer, men utroligt belønnende, når du begynder at se fremskridt.

Jeg kan vise dig vejen, men det er dig, der skal lave det hårde arbejde i
hverdagen - så ser du resultater.

Vi træner i små bidder ad gangen, da hunde og mennesker lærer ens.
Vi skal have opdelt læringen i små portioner vi kan overskue, og have mange  små succesoplevelser undervejs.


Kontakt Hundeadfærdsbehandleren

Har du spørgsmål om din hunds adfærd, eller ønsker du at bestille tid?

Tlf: 26 68 00 22

Mail: Liva@Hundepsykologi.dk

By: Kører fra 8361 Hasselager, Aarhus Syd.
Kører i hele landet, primært Aarhus og Østjylland.

Åbningstid: Alle hverdage 10-17

Skriv Besked: