Kundeanmeldelser

Kundeanmeldelser


Jeg kan kun anbefale at få hjælp af Liva:

Vi blev mødt med en super-professionel tilgang!
Ud fra et meget grundigt interview tog Liva udgangspunkt i lige præcis
vores problemer.

Behandlingsplanen var nem at gå til; meget detaljeret og grundig.
Nemme små øvelser, der hurtigt gav fremskridt. Masser af relevant information, der gav en bedre forståelse af Chica´s adfærd og meget
brugbar vejledning i hundesprog.

Det har selvfølgelig krævet både tid og vedholdende træning, men når det
så giver resultat, og man får en glad og dejlig hund ud af det, er det jo det hele værd! 

-Britt og Chica, Galten

Super godt forløb!:
Vi bookede et lille forløb hos Liva, og det har virkelig hjulpet os med at genopbygge tilliden mellem os og vores hund, Max.
Han havde nogle problemer ift. når han skulle have mad i hans skål, men allerede få uger inde i forløbet, efter vi har benyttet Livas øvelser, viser Max os en langt større tillid end før vi fik hjælp. Som hundepsykolog og hundetræner, kan Liva Søgaard helt klart anbefales!                                    

- Max's glade ejere, Aarhus N.

En ny hundehvalp var en udfordring:
Da vi fik vores dejlige Berner Sennen nr. 2 - Pigro -  måtte vi erkende, at han var en overraskende udfordring for os. Alt blev bidt i stykker fra legetøj til terrassebrædder.
Energiniveauet var ekstremt højt, og han havde svært ved at finde ro på trods af vores forskellige typer af stimuleringer.

Og her fandt vi Liva. Hun kom  og observerede både os  og hunden.
Hun fik  i løbet af kort tid en fantastisk kontakt til Pigro. Men hun tøvede heller ikke med at give os nogle konkrete anvisninger og korrektioner i forhold til, hvordan vi tacklede ham.
Men ikke nok med det. Hun sendte efterfølgende en udførlig skriftlig observation og vejledning til, hvordan vi kunne blive bedre "hundeforældre" - bilagt konkrete øvelsesanvisninger.

En stor tak Liva. Det var en uvurderlig og dybt professionel hjælp i en svær "samlivsperiode". Og i dag stortrives vi og Pigro - sammen!

-Jørgen, Jane og Pigro, Aarhus C.

Vi vil gerne takke dig for din store hjælp med vores hundehvalp Cherie, du har virkelig gjort en stor forskel for os, vi var klar til at sende Cherie tilbage til kennelen, selvom, vi holder utroligt meget af hende, men med et totalt ødelagt hus, ingen nattesøvn og over en hyperaktiv hund, var tålmodigheden brugt op.

Jeg så din profil på nettet og tænkte, det må prøves –gudskelov vi gjorde det.Du har været hos os 3 gange, og hvilken forskel på Cherie, med ganske få midler, har du formået at få Cherie til at sove igennem, holde op med at bide i ting, hun er blevet meget mere rolig, kan være alene hjemme og kommer når vi kalder.Tusind tusind tak.

- Niels og Laila, Brændstrup

Molly er et kryds mellem Tysk Jagt Terrier og Jack Russell Terrier:
Dette dobbelt terrier-gen, viste sig tydeligt fra første dag.

Kombinationen giver sig til udtryk ved, at hun er modig og robust i en hårdfør leg og hun er intelligent og skarp, som viser sig ved hurtig indlæring.

Jeg forstod hurtigt, at jeg har med en livlig og energifyldt hund, og som
kræver en anden tilgang end jeg tidligere har erfaring med; jeg havde
brug
for at forstå Molly´s sprog og signaler, for at imødekomme hendes
proaktive og impulsive natur.

Skæbnen ville, at da jeg står i køen i Kvickly (Viby J.), ser jeg på ryggen
foran mig " Hundepsykologi.dk". Det var Liva og med et visitkort på
lommen, fik jeg hurtigt en aftale, hvor Liva kom i vores hjem. Efter 3-4
timer, udarbejdede Liva en handlingsplan specielt målrettet på Molly´s
behov.

Det bestod bl.a. i at aktivere Molly, så hun fik hjernegymnastik, da Molly
er stædig, egenrådig og intelligent. Molly har brug for, at få lov at
"arbejde", tænke selv og gøre brug af sine kræfter. Med Liva´s
professionelle og kompetente vejledning, kunne vi hurtigt se en fremgang
ved det efterfølgende møde, 1 måned efter. Molly er blevet mere rolig og
kan slappe af og nyde at være hund.

I dag er Molly 2 år og er den sjoveste og kærligste energifyldte gavtyv,
og vi nyder grinende hinandens selvskab. Jeg kan derfor opfordre alle
hundeejere, at investerer i samme forløb hos Liva, med hendes praktiske og
funktionelle værktøjer, som Molly og jeg.

- Stort varmt tak fra Molly & Kilja 



Vi gik på nettet for at finde en hundepsykolog, som kunne hjælpe os og vores Cairn terrier Tira
Det første navn vi fandt med gode anmeldelser var Liva, og det samarbejde har vi været meget glade for. Liva er dejlig rolig, meget vidende om hunde, og har et godt tag på i hvert fald vores lille hund.

Tiras problem var, at hun blev meget ophidset, når hun fik øje på solen på himlen, eller fik øje på en hvid stribe efter et fly. ingen problemer med skyer, men de hvide striber skulle væk.

Efter 2 besøg af Liva, kan vi nu gå ture uden Tira hele tiden ser mod himlen, men har nu næsen i græsset, som andre hunde, godt hjulpet af lidt godbidder.
Vi arbejder videre for at få en roligere hund, og der er gode fremskridt, men det er et tålmodigheds job.
Stor tak til Liva for professionelt at guide os videre med vores dejlige lille hund.

- Os fra Tranbjerg


Den bedste beslutning vi har taget!

Vi mødte Liva første gang da vores hanhund Akela, af racen hvid schweizisk hyrdehund, blot var en hvalp.

Grundet corona blev hvalpetræning aflyst, og han fik derudover heller ikke rigtig mulighed for at møde andre hunde da man var meget bundet til hjemmet.
Vi forsøgte os med hundeskoven hvilket desværre endte ud i en uheldig oplevelse hvor han blev trængt op i en krog.

Han havde store problemer med udfald i form af gøen mod stort set alt: Cykler, biler, mennesker, andre dyr samt mange genstande han synes var farlige. Derudover havde han et enormt stress-niveau.

Liva besøgte os flere gange og hjalp os med helt praktisk træning samt en hel masse om hundepsykologi som vi aldrig selv havde tænkt over. Derudover var hun en enorm støtte når det hele brændte på og vi mistede modet.

Nu står vi her 3 år senere og har haft Liva med hele vejen. Vi har set enorme fremskridt og har til sidst også fået hjælp til beslutningen om at vores dejlige hanhund skulle på angst-dæmpende medicin.
Vi har fået en helt fantastisk hund som vi har lært at aflæse og hjælpe til at have et godt hundeliv.
Han har stadig sine problemer, men det er nu ikke længere noget vi ikke kan håndtere, og vi tør slet ikke tænke på hvor det var endt hvis ikke vi havde fundet Liva.

Den største og varmeste anbefaling herfra!

Ida Borup Nielsen, Hjortshøj


Kontakt Hundeadfærdsbehandleren

Har du spørgsmål om din hunds adfærd, eller ønsker du at bestille tid?

Tlf: 26 68 00 22

Mail: Liva@Hundepsykologi.dk

By: Kører fra 8361 Hasselager, Aarhus Syd.
Kører i hele landet, primært Aarhus og Østjylland.

Åbningstid: Alle hverdage 10-17

Skriv Besked: