Når jeg er ude ved mine klienter, er der mange der fortæller at deres hund ødelægger aktiveringslegetøjet. Det sker tit fordi hunden er blevet frustreret, og legetøjet er for svært, eller fordi hunden er færdig med legetøjet, og nu skal hygge sig med at tygge.
Derfor skal vi øve legetøjet ind, så det i starten er helt let for hunden at få succes. Så gør vi det sværere over tid med mindre hjælp og sværere udfordringer.
Her er en video af Khitai på 9 ugers første møde med et let aktiveringsspil. Læg mærke til hvordan jeg hjælper ved diskret at løsne en kegle her, og løfte et låg der.
Gradvist vil jeg lade Khitai selv løse udfordringerne, og om nogle måneder kan han underholde sig selv, og blive sundt mentalt træt.
En god ”bivirkning” ved dette er, at hunden ser dig som en person, der er drøngod til at finde på sjove aktiviteter, hjælper når noget er svært, og derfor får du flere point på ”den person må jeg hellere høre efter”-kontoen 😉
Aktiveringslegetøjet flyttes straks, når det er tomt, og hvis hunden stadig har interesse for det, byttes med en god godbid og ros. Metoden kan også bruges hos voksne hunde.
Det er helt fantastisk at få lov at vise et lille væsen hele verden, men det kræver også noget, hvis man vil sikre sig en hund der er velfungerende, harmonisk og angstfri som voksen.
Der er meget at nå fra du får din hvalp ved 8-ugers alderen, og til 16. uge hvor socialiseringsvinduet lukker. Dog skal du sørge for, at din hvalp heller ikke bliver oversocialiseret.
Det vil sige, at I tager tingene i hvalpens tempo, og ikke drøner rundt for at nå det hele. Det er en svær balance, men når du lærer din hvalps signaler at kende, vil du blive bedre til at se hvornår den er overstimuleret og behøver ro.
Hvad er socialisering? Hvalpens socialisering er også det jeg plejer at kalde hvalpens "barndom". I denne periode er hvalpen særligt modtagelig for nye indtryk og reagerer med åbenhed og et minimum af angst. Det har naturen designet sådan, så hvalpen har masser af muligheder for at lære dens miljø at kende og finde ud af hvad der er godt og hvad der er mindre godt, før den som voksen bliver mere skeptisk og frygtpåvirket.
Vores hvalpe får i socialiseringen en tilknytning og accept af os som potentielle flokmedlemmer.
Samtidig socialiseres de til at vænne sig til vores meget forvirrende samfund med trafik, lyde, samt mennesker og hunde i alle former og farver.
Socialiseringsfasen strækker sig fra hvalpen får øjne og hørelse ved cirka 14 dages-alderen, og til 16. leveuge. Hvalpen er mest modtagelig indtil 12. uge.
Herefter er hvalpen ikke lige så accepterende overfor nye indtryk. Man har f.eks. lavet forsøg med hunde, der i socialiseringsfasen aldrig blev præsenteret for mennesker. Resten af livet ser de usocialiserede hunde mennesker som skræmmende, og det er utrolig svært at vende en dårlig socialisering.
Det samme gælder for hunde der f.eks. aldrig har været indendørs, har mødt trafik, eller andre hunde - de reagerer med angst, der kræver træningsarbejde hele hundens liv.
Derfor er det så vigtigt, at du socialiserer din hvalp, køber fra en god opdrætter, der har hvalpene indendørs, og er opmærksom på hvor meget socialisering betyder.
Fotoalbummet: Man kan se det som at din hvalps sind er et tomt fotoalbum.
Hver gang din hvalp får en god oplevelse med børstning, kæl med dig, et godt møde med en anden hund, eller at være inde på strøget i myldretiden, lagrer der sig et billede i albummet.
Du vil have så mange gode billeder som muligt, der former din hund til at blive socialt kompetent, frygtløs og tillidsfuld. Af og til vil der komme dårlige oplevelser, men der skal din hvalp gerne have så mange gode billeder af lignende situationer, at det dårlige foto helt bliver væk i mængden.
Tænk over, at alt hvad du forstærker med godbidder, men så sandelig også med opmærksomhed, vil blive en mere sandsynlig adfærd fremover - tag de fotos du gerne vil gemme, og sørg for at der bliver færrest mulige af de dårlige fotos.
Den gode opdrætter: Opdrætter skal også gerne have startet socialiseringen. En ideel opdrætter har haft hvalpene indendørs hele hvalpens liv, rørt ved dem og håndteret dem dagligt, gået de første ture med dem, haft dem ude at køre bil, og ladet dem opleve nye objekter som tunneller og papkasser. Ved langhårsracer skal opdrætter have startet den positive oplevelse med børste, klippemaskine og at stå på et trimmebord, og du skal straks selv fortsætte den når hvalpen flytter hjem til dig.
Min hund er ikke blevet socialiseret - er det for sent?: Hvad så efter socialiseringen? Hvad nu hvis min hund kommer fra et dårligt sted, og ikke har fået nogen socialisering? Er min hund så bare helt fortabt?
Slet ikke, men du vil ofte have sværere ved at ændre etablerede adfærdsmønstre. Hvis din hund ikke har set fremmede hunde under sin socialisering og fået gode oplevelser med dem, kan dens skepsis sidde dybt, og det bliver naturligvis sværere at få vendt din hunds skepsis til tillid.
Mange af de hunde jeg behandler har haft manglende socialisering eller traumatiske oplevelser i de tidlige levemåneder. Men med arbejde og viden kan det ofte lade sig gøre.
Miljøtræning: Når socialiseringen er slut er din hund 16 uger, og den særligt følsomme socialiseringsfase er nu lukket. Men der er masser af ting, der stadig skal læres, opdages og udforskes.
Her går vi over til at tale om "miljøtræning". Det vil sige at vi bliver ved at udforske miljøet og lade det give vores hunde gode oplevelser.
Vi er ikke på samme måde under tidspres for at miljøtræne, som vi var under socialiseringen, men du skal stadig sørge for at give din hund varierede oplevelser, så den kan begå sig i alle miljøer, og er tryg ved vores kaotiske verden. Så gør du både dig og din hund en kæmpe tjeneste.