72% af hunde har alvorlige adfærdsproblemer – og de kan løses

72% af hunde har alvorlige adfærdsproblemer – og de kan løses

Er det rimeligt at hunde går rundt med angst?
En ny finsk undersøgelse beretter, at 72% af hunde har alvorlige adfærdsproblemer.
Er det tal nogenlunde retvisende, synes jeg det er enormt trist.
For der er så meget at gøre, hvis man har de rette redskaber.

Det er slet ikke nødvendigt at lade hunden - eller sig selv- leve med f.eks. stærk angst, som er den mest almindelige årsag til både aggression og gøen på gåturene.

 

Jeg kan godt fantasere om, at det var lige så almindeligt at få et tjek hos Hundepsykologen, som det var at gå til sundhedscheck hos dyrlægen.

Bare for at se om alt var okay, og om der var noget at rette til.

Greb man ind i en tidlig alder med god vejledning og socialisering, så tallene slet ikke sådan ud.

 

14% af hunde udviser aggression
Ifølge undersøgelsen udviser 14% af hunde af aggression.
Det udarter sig i gøen, direkte hundebid, og en masse angst og frygt, både for den aggressive hund, og de hunde den møder på sin vej.

Aggression og gøen af andre hunde bunder oftest i frygt og usikkerhed.

Der skal udføres adfærdsmodificerende behandling, men lige så vigtigt er det at få redskaber til at øge hundens tillid til omverdenen og de triggere (udløsere), den har på sin angst.
Aggression på grund af dominans og rangorden er så godt som ikke-eksisterende, og det hjælper bestemt ikke med ryk i linen, råb eller "nej".
Tryghed, tillid og god adfærdsbehandling er nøglen her.

 

 

 

Frygt og angst er "almindeligt"
Det finske studie fortæller, at 29% af hunde oplever angst og frygt i en eller anden form.
Det er chokerende, men nok desværre meget rigtigt.
Hvis man taler med en ganske almindelig hundeejer, vil de ofte berette at deres hund lider af en form for angsttilstand; angst for at køre bil, angst for skud og fyrværkeri, angst for andre hunde...
Det er problemer, der påvirker ejeren i høj grad, og gør livet med hunden besværligt - og det triste er, at det behøver det slet ikke at gøre.

Kun visse adfærdsproblemer tages alvorligt
De mest almindelige adfærdsproblemer jeg har er alene hjemme, angst og aggression overfor mennesker, ressourceforsvar, samt gøen/reaktvititet ad andre hunde. Dem er der masser af mennesker der søger at behandle - heldigvis.
 
Der er dog også nogle adfærdsproblemer, folk ikke søger behandling til, selvom de også er helt almindelige hos vores familiehunde.
Det er f.eks. nytårsangst, angst for at køre i bil, og angst for objekter på turene.

Måske fordi det ikke påvirker ejeren hver dag, men kun når situationen ikke kan undgås?
Til nytår kan folk måske leve med, at deres hunde er angste den ene måned om året, og bilture kan jo undgås.
Det ærgerlige er, at det stadig påvirker hundens krop voldsomt at være så stresset og angst, og at man med få midler kan bedre hundens angst enormt.
Ved nytårsangst er Lyd-CD'er en god start, og ved bilture kan der laves et terapiprogram, som mindsker angsten stille og roligt. 

 

Adfærdsproblemer kan løses!
Jeg kan godt fantasere om, at det var lige så almindeligt at få et tjek hos Hundepsykologen, som det var at gå til sundhedscheck hos dyrlægen.
Lige for at se om alt var okay, og om der var noget at rette til, og for at tage problemerne i opløbet, så hundene ikke skal leve i og med angst.
Greb man ind i en tidlig alder med god vejledning og socialisering, så tallene slet ikke sådan ud.

 

At adfærdsbehandle kræver naturligvis tid og energi af dig som ejer, men det er godt givet ud, når du og din hund skal være sammen i 12-15 år 

 

Hermed et opråb om at tage din hunds adfærdsproblem alvorligt, uanset hvad den er bange eller aggressiv overfor.
Adfærdsproblemer kan løses, permanent og positivt!

Hundeadfærdsbehandler & Hundetræner
Liva Søgaard

 

 

 

Kontakt Hundeadfærdsbehandleren

Har du spørgsmål om din hunds adfærd, eller ønsker du at bestille tid?

Tlf: 26 68 00 22

Mail: Liva@Hundepsykologi.dk

By: Kører fra 8361 Hasselager, Aarhus Syd.
Kører i hele landet, primært Aarhus og Østjylland.

Åbningstid: Alle hverdage 10-17

Skriv Besked: